Ordbogen
Få svar på en masse mystiske termer
Influencer marketing er en virksomheds brug af indflydelsesrige personer med mange følgere på sociale medier. Dette gøres for at markedsføre firmaets brand eller produkt. Virksomheder kan gøre brug influencere som ambassadører, idet de har en stærk gennemslagskraft overfor deres respektive fanskarer. En vellykket influencer marketing-strategi fører til mere trafik og dermed potentielt flere salg for virksomheden.
Udover ekstra trafik på firmaets hjemmeside, kan influencere bidrage med øget kendskab til virksomheden og deres produkter. Influencere vil ofte have en rækkevide, hvor de kan nå ud til folk, som firmaet ikke selv har mulighed for. At have en influencer som brandambassadør muliggør også, at de kan være frontansigt på produktlanceringer, hvilket kan personificere firmaet over for influencerens følgere.
Når man som virksomhed indgår et samarbejde med en influencer, vil man sikre sig, at man finder den rigtige. En strategi bidrager til, at man kan lave en fokuseret søgning, som minimerer risikoen for et dårligt match. Det er vigtigt, at man giver sig tid til dette, idet et dårligt match også kan skade en virksomheds brand.
Definer målgruppe: Indled med at finde virksomhedens målgruppe af online-brugere, det vil sige: Alder, geografi, køn mv.
Find influencers: Find en håndfuld influencers, eller kontakt et influencerbureau. Vær præcis angående virksomhedens målgruppe.
Gennemse influencerens indhold: Da influenceren kan blive firmaets ansigt udadtil for mange personer, er det vigtigt, at man som firma kan stå inde for de opslag, personen deler på deres sociale medier. Følg derfor gerne med over en periode, inden samarbejdet indgås.
Opbyg relationen: Hvis en virksomhed vælger at tage direkte kontakt til influenceren, kan man starte med at kommentere deres opslag eller kontakte dem via mail, hvis den er at finde på deres profil.
Mål resultaterne: Selv efter samarbejdet er indgået, er det vigtigt, at man holder øje med, hvordan influenceren påvirker antal salg hos virksomheden. Hvis salget ikke rykker sig positivt kort tid efter, influenceren reklamerer på sine sociale medier, har man muligvis ikke ramt den rigtige målgruppe, hvilket kan kræve en justering.
I dag arbejder mange virksomheder med mikro-influencere, som er profiler med mellem 500-5.000 følgere. Fordelen ved at benytte mikro-influencere er, at de har et højere engagement sammenlignet med større influencere. Mikro-influencere er ofte også loyale kunder, som vil gøre meget for at fremme salget af de produkter, de selv elsker.
Blev du klogere? :0)
Kontakt os
Enten via kontaktformularen eller direkte pr email post@kerp.dk