Ordbogen

Få svar på en masse mystiske termer

Læsetid: 3 minutter Sidst opdateret: 19-12-2022

Hvad er SharePoint?

Du har måske hørt om SharePoint og har fået at vide, at du bør bruge det i din virksomhed. Med hvad er SharePoint? Det vil vi gerne forklare dig!

SharePoint er et produkt fra Microsoft. Det er – som dets navn siger – et sted til deling. I kan dele dokumenter, arbejdsopgaver og viden. I kan gøre det hele online, for tjenesten er webbaseret.

Microsoft selv kalder SharePoint ”dit mobile, intelligente intranet”. Fordi det kan fungere som intranet for din virksomhed eller organisation, og det er meget mobilt og endda intelligent.

Arbejd sammen

Med denne tjeneste kan du forbedre samarbejdet i din virksomhed. Mange små og mellemstore virksomheder er allerede begyndt at bruge den. Fordi den gør fildeling og samarbejde meget nemmere.

Når virksomheden har en sikker dokumentstyringsportal, kan I dele dokumenter med hinanden. I kan have samling på alle dokumenter til bestemte projekter, og I kan tilgå hinandens dokumenter.

Det kan lette samarbejdet i større projekter, når alle kan have adgang til alle dokumenter. Der skal ikke sendes mails frem og tilbage hele tiden, og der er også styr på, hvilken version af et dokument, der er den nyeste. Forskellige afdelinger kan desuden nemmere arbejde sammen.

Hold styr på det hele

Et samlet sted til dokumenter kan give bedre samling på dem, og du kan have bedre styr på virksomhedens dokumenter og filer. Alle medarbejdere skal instrueres i at bruge tjenesten, men til gengæld vil du så få overblik.

Det kan give bedre sammenhæng, når det hele er samlet. Du kan hele tiden tilgå virksomhedens filer, og du kan dele dem med dem, du vælger. Det kan være en god idé at have et sted, hvor du samler det hele. Et online arkiv.

Arbejd hjemmefra

Da det hele er webbaseret og ligger i skyen, egner det sig også godt til hjemmearbejde. Du kan selv arbejde hjemmefra, eller du kan lade dine medarbejdere arbejde hjemme.

Med SharePoint kan I nemt organisere og dele filer og data online. I kan samarbejde om store projekter, og I kan selv finde viden i stedet for at forstyrre hinanden.

Da arbejdet foregår i skyen, kan det klares hjemmefra. Der kan altså sidde en medarbejder i virksomheden og tre medarbejdere hjemme i hver deres stue. De kan alle arbejde på det samme projekt og dele deres fremgang med hinanden.

Bruger I andre Microsoft-programmer, vil I mærke, at det hele hænger sammen. SharePoint kan integreres med Office-pakken, Teams, osv. Det er også med til at gøre det hele meget nemmere. Desuden mister I ikke lange tekster, fordi nogen har glemt at trykke på ”gem”. Jeres arbejde gemmes automatisk.

Sikker fildeling

Arbejder I allerede med en filserver i virksomheden, så skift den ud med SharePoint. Der vil som med enhver anden modernisering være en læringskurve i starten, men med tiden vil det give nemmere arbejdsgange.

Med en cloudbaseret filserver kan I undgå at have følsomme filer liggende på computerne i virksomheden. I kan undgå at dele dem via usikre kanaler. Det hele vil foregå meget mere sikkert. Og det vil som en bonus kunne lette jeres arbejdsgange.

Blev du klogere? :0)

Kontakt os

Enten via kontaktformularen eller direkte pr email post@kerp.dk