Ordbogen

Få svar på en masse mystiske termer

Læsetid: 3 minutter Sidst opdateret: 08-10-2024

Hvad er SaaS

SaaS er en forkortelse for Software as a Service. Softwaren er tilgængelige online, hvor der ikke er behov for at installere programmerne på din computer. Almindelige danskere kender til blandt andet Netflix, men der er også mange andre udgaver, der kan hjælpe selv større virksomheder.


I stedet for at det er nødvendigt at installere og vedligeholde et software-system, kan du med SaaS tilgå systemet direkte over internettet. Via adgang over internettet slipper du for at skulle opretholde både software og hardware, da det bliver vedligeholdt af udbyderen.


Hvad er eksempler på SaaS?


Software as a Service er de programmer, som både almindelige internetbrugere, men også virksomheder kan have glæde af. Eksempler på SaaS er blandt andet Dropbox, som mange bruger til at opbevare og dele filer, men også Netflix er on-demand gennem en online applikation.


I virksomheder er det eksempelvis muligt at holde styr på regnskaberne, produktiviteten i virksomheden og kontakten til kunderne via SaaS. Det er derfor en smart løsning, hvis du vil undgå spildtid og spare på budgettet via cloud-based applikationer, der ikke kræver vedligeholdelse.


Særligt kan det være en fordel for virksomheder at gøre brug af SaaS-løsninger, når der skal holdes styr på regnskabet, eller der skal implementeres CRM-systemer, Customer Relationship Management, til vedligeholdelse af kontakt med kunder.


Hvordan tilgår man SaaS?


Du har adgang til software gennem en abonnementsløsning, hvor selve softwaren er tilgængelig i den mest opdaterede udgave direkte online. Der er derfor ikke behov for at installere et program på din computer, og du kan i stedet tilgå løsningen via et log-in.


Du kan altid tilgå en SaaS applikation via en almindelig internetbrowser. Det er derfor også ligegyldigt, hvilken computer du tilgår systemer fra. Fordi du kan tilgå applikationen direkte over nettet, vil du altid have adgang og kunne benytte den mest opdaterede udgave af programmerne.


Andre cloud-computing services


Udover SaaS kan du også have behov for at kende til blandt andet:



  • Infrastructure as a Service: IaaS er målrettet infrastrukturen, der kan styres og kontrolleres via online adgang.

  • Platform as a Service: PaaS er en måde, hvor du kan få leveret cloud-applikationer og slippe for udgifter til kontrol og køb af licenser til software.


De tre forskellige typer af cloud-computing service opfylder forskellige nødvendige behov, og derfor er de ofte brugt sammen på én gang, hvilket kaldes for computing stack.


Men der er også mange andre slags systemer, der er en del af cloud-computing.


Blev du klogere? :0)

Kontakt os

Enten via kontaktformularen eller direkte pr email post@kerp.dk