Hvad er realkredit?

Realkredit er defineret som lån mod sikkerhed i fast ejendom. Et lån af denne type kaldes et realkreditlån, og denne type lån finansieres ved udstedelse og salg af obligationer. I Danmark bliver denne opgave varetaget af realkreditinstitutter.

Realkreditlån kan optages af private og virksomheder, der har behov for at låne penge, og som ejer ejendomme, som de kan stille som sikkerhed for lånet. Fordelen for låntager er, at ved at stille sin ejendom som sikkerhed for lånet, skal man normalt betale en lavere rente, end hvis det var et banklån uden sikkerhed.

Hvordan fungerer realkredit i praksis?

Hvis man som privatperson vil købe et hus eller en lejlighed, har de færreste råd til at købe huset kontant. Og så bliver man nødt til at låne penge. Her starter realkredittens rolle.

For nu bliver husejeren låntager og bliver godkendt til at låne et bestemt beløb, som er stort nok til, at han får råd til at købe huset. Til gengæld tinglyser realkreditinstituttet et pantebrev i låntagers hus som sikkerhed for lånet, hvis låntager skulle stoppe med at betale.

For at sikre realkreditinstituttets finansiering af lånet, udsteder realkreditinstituttet obligationer, der svarer til det lån, de har givet. Disse obligationer bliver købt at finansielle institutioner – banker, pensionskasser eller andre aktører – som gerne vil placere deres penge i obligationer, som generelt opfattes som et aktiv med en ret lav risiko.

Den rente, som låntager betaler, går til obligationsejeren. Og realkreditinstituttet lever af det bidrag, som låntager også betaler.

Men også virksomheder kan optage realkreditlån i deres ejendom. De gør det typisk for at få adgang til billig finansiering af projekter, de giver sig i kast med – eller bare fordi de ved, at deres forretning vil give et højere afkast end det, som det koster dem at låne pengene hos realkreditinstituttet.

Realkreditlån bliver normalt formidlet gennem banker, ejendomsmæglerkæder eller direkte hos realkreditinstituttet.

Konverteringsmulighederne i realkredit

Hvis låntager i løbet af lånets løbetid skulle få behov for at lægge sit lån om til en anden låntype eller rentesats, så kan han gøre det ved en såkaldt konvertering. Og så bliver de bagvedliggende obligationer købt op i markedet, så lånesiden og obligationssiden altid er lige store, og dermed overholder det såkaldte balanceprincip.

Konverteringsmulighederne afhænger af låntagers behov, men de bliver også påvirket af renteudviklingen. Som renten går op og ned over tid, skifter de bagvedliggende obligationers værdi, og så kan det skabe muligheder for at låntagere kan konvertere deres lån til en anden rentesats, som er mere attraktiv for dem.