Ordbogen

Få svar på en masse mystiske termer

Læsetid: 3 minutter Sidst opdateret: 25-01-2023

Hvad er kørselsgodtgørelse?

Hvad er kørselsgodtgørelse? 


Kørselsgodtgørelse er en form for medarbejdergode. Godtgørelsen indbefatter en økonomisk kompensation for, at du som medarbejder for eksempel bruger enten dit eget eller din samlevers transportmiddel i forbindelse med dit arbejde. Hvis dit arbejde kræver, at du kører til den anden ende af landet, vil det som regel give mening, at du bliver kompenseret med kørselsgodtgørelse. 
Kørselsgodtgørelse forveksles af og til med kørsels- eller befordringsfradrag, men de to begreber dækker over forskellige ting. Kørselsfradraget henviser nemlig alene til dét fradrag, som du kan skrive på din selvangivelse, hvis du har mere end 12 kilometer til og fra arbejde. 


Hvem udbetaler kørselsgodtgørelse? 


Kørselsgodtgørelse er noget, der udbetales af de danske arbejdsgivere. Kørselsgodtgørelse er ikke lovpligtigt i Danmark men derimod noget, som arbejdere kan vælge at udbetale til deres arbejdsgivere. Godtgørelsen kan for eksempel dække udgifter til medarbejderens bil, herunder benzin, vedligeholdelse, afskrivning, forsikring, vægtafgift og finansiering. 


Hvad skal der til for at jeg kan få kørselsgodtgørelse? 


Du kan kun få kørselsgodtgørelse, hvis du konsekvent fører en kørebog, når du bruger din private bil i forbindelse med dit arbejde. Kørebogen fungerer blandt andet som en log over, hvor mange kilometer du har kørt, og SKAT stiller dertil krav om, at kørebogen indeholder følgende yderligere grundinformationer: 



  • Dit fulde navn 

  • Din private adresse 

  • Dit CPR- eller medarbejdernummer 


I forbindelse med den enkelte registrering i kørebogen, skal du som medarbejder desuden anføre: 



  • Hvor du kører til og fra 

  • Hvor mange kilometer du har kørt 

  • Dato og formål med din kørsel 

  • Hvilken sats I har brugt 

  • Opsummering i kroner 


Kørebogen er desuden kun officielt gyldig, hvis din arbejdsgiver løbende kontrollerer, at de data, som du anfører, er korrekte. 


Hvornår får jeg udbetalt min kørselsgodtgørelse? 


Arbejdsgivere håndterer udbetalingen af kørselsgodtgørelse forskelligt. Nogle udbetaler godtgørelsen én gang i kvartalet, mens andre gør det en gang hvert halve år. Det mest almindelige er dog at udbetalingen sker skattefrit i forbindelse med udbetalingen af din løn. Som udgangspunkt har du som medarbejder ret til at få skattefri kørselsgodtgørelse af din arbejdsgiver for omtrent to måneders kørsel mellem din arbejdsplads og dit hjem inden for en 1-årig periode. I enkelte tilfælde, kan du dog få godtgørelsen for mere end 60 dage ad gangen. Hvis du har spørgsmål i forbindelse med din kørselsgodtgørelse, kan du altid kontakte SKAT eller tale med din arbejdsgiver.

Blev du klogere? :0)

Kontakt os

Enten via kontaktformularen eller direkte pr email post@kerp.dk