Ordbogen
Få svar på en masse mystiske termer
Finansiering er et hovedbegreb indenfor økonomi, som dækker over den kapital, du rejser i forbindelse med betalingen af et typisk større projekt.
Privatpersoner har som regel brug for finansiering i forbindelse med for eksempel boligkøb, bilkøb eller større renovering, mens virksomheder ofte søger finansiering, når de skal opkøbe en bygning eller påbegynde et projekt, der koster mere, end de som udgangspunkt har til rådighed.
Uanset om du mangler finansiering som privatperson eller som virksomhed, findes der et væld af forskellige finansieringsformer. Nedenfor gennemgår vi kort de mest mest almene.
De fleste former for finansiering indbefatter eksterne midler. Dog har nogle mennesker midler nok til selv at kunne finansiere større projekter enten i privatlivet eller i forbindelse med driften af en virksomhed. Denne finansieringsmulighed er typisk den mest optimale, fordi den hverken omfatter ansøgninger, renter eller dokumentationskrav.
Lån er vel nok den mest almindelige finansieringsform. Nogle mennesker vælger at låne af bekendte, venner og familie, men de fleste går i banken, når de har brug for en større sum. Hvis du overvejer at låne penge i banken, bør du på forhånd sætte dig grundigt ind i betingelserne, så du er sikker på, at du får et lån, der passer dig.
Denne finansieringsform er kun relevant for virksomheder, for selvsagt kan du ikke få en investor til for eksempel at skyde penge i renoveringen af din bolig eller i dit køb af en ny bil.
I Danmark findes der et væld af både privatejede og offentlige fonde, og rigtig mange virksomheder vælger at søge fondsmidler, når de mangler ekstern finansiering. I modsætning til bankerne er fondene typisk ret specifikke i forhold til, hvad de støtter. Nogle fonde støtter for eksempel projekter inden for kunst og kultur, mens andre hovedsageligt koncentrerer sig om tværnationale samarbejder med socialt sigte. Før du søger fondsmidler, er det essentielt, at du bruger lidt tid på at finde ud af, om de fonde, du har fundet frem til, rent faktisk kan give støtte til dét projekt, du gerne vil have finansieret. Så er du sikker på, at du ikke spilder din tid, og du forhøjer dertil sandsynligheden for, at du relativt hurtigt finder den finansiering, du har brug for.
Blev du klogere? :0)
Kontakt os
Enten via kontaktformularen eller direkte pr email post@kerp.dk