Ordbogen

Få svar på en masse mystiske termer

Læsetid: 3 minutter Sidst opdateret: 28-12-2022

Hvad er Ethereum?

Ethereum er en først og fremmest en open source platform, hvor udviklere indenfor it og teknologi kan skabe forskellige applikationer, uden der er behov for andre parter. Det særlige ved netværket er dog, at den har en bestemt kryptovaluta, der kaldes Ether.

Ether er en af de kryptovalutaer, der er steget meget i pris, og det er den næststørste kryptovaluta efter den allemandskendte Bitcoin. Valutaen baserer sig som andre kryptovalutaer på den særlige blockchain-teknologi.

Hvordan opstod Ethereum?

Bag Ethereum er programmøren Vitalik Buterin, der som 19-årig i 2014 fandt på idéen. Han havde allerede arbejdet med at udvikle og forske i Bitcoin, men han fandt, at systemet manglede et scripting sprog for særligt applikationsudviklere. Derfor begyndte han at udvikle sit eget decentrale open source system, der havde flere muligheder for udviklere.

Det var muligt at udvikle på systemet via finansiering fra crowdsales af netværkets egen kryptovaluta. Crowdsales er store og offentlige salg af en form for digital aktiv, og det ses eksempelvis særligt i forbindelse med etableringen af en ny kryptovaluta. På den måde blev projektet finansieret, og samtidigt spredte kendskabet til kryptovalutaen Ether sig.

Hvordan fungerer Ethereum?

Systemet Ethereum baserer sig på en Turing-komplet virtuel maskine, der har navnet The Ethereum Virtual Machine. Med fordelene ved sikkerheden og decentralisering via blockchain-teknologien kan der laves applikationer.

Selvom systemet og den virtuelle maskine henvender sig til udviklere, er der stigende interesse for særligt kryptovalutaen Ether, der er bundet til netværket. Ether fungerer som andre kryptovalutaer, hvor valutaen repræsenterer en værdi, og derfor kan bruges til at handle med. Valutaen bliver brugt både internt i Ethereum-netværket, men den bliver også handlet med.

Hvis du interesserer dig for kryptovaluta, er du måske tidligere stødt på Ether, men langt de fleste kender Bitcoin og ikke de andre valutaer, der spiller en stor betydning.

Hvad er Ether?

Ether er en kryptovaluta, der også forkortes ETH. I dag er Ether den andenstørste kryptovaluta kun overgået af Bitcoin, og det er derfor en vigtig spiller på markedet at kende til – særligt hvis du er interesseret i kryptovaluta.

Man kan handle med Ether som med andre kryptovalutaer, men den kan også bruges direkte som betalingsmiddel i netværket. I netværket kan man blandt andet bruge valutaen til at betale for beregningstjenester eller forskellige transaktionsgebyrer, når man benytter systemet.

Blev du klogere? :0)

Kontakt os

Enten via kontaktformularen eller direkte pr email post@kerp.dk