Ordbogen

Få svar på en masse mystiske termer

Læsetid: 3 minutter Sidst opdateret: 30-01-2023

Hvad er et personfradrag?

Personfradrag


Hvad er et personfradrag? 


Et personfradrag er den ret du som bosiddende i Danmark, har til at tjene uden, at der skal betales skat. I 2019 var der tale om et personfradrag på 46.200,- årligt, hvilket betyder, at du inden der bliver trukket A-skat fra din indkomst, først og fremmest bliver fratrukket dit personfradrag. Det er ikke sådan, at personfradraget fratrækkes en gang, men det fordeles over hele året og dermed er det eventuelt ikke noget du lægger mærke til på din lønseddel eller det der kommer ind på bankkontoen. 


Ikke alle personfradrag er ens 


Det er ikke alle personer der har det samme personfradrag, da det varierer ud fra din status og alder. Hvis du er gift vil det have betydning for dit personfradrag, sammenlignet med om du er enlig, ligesom at der er forskel på om du er under eller over 18 år gammel. Normalt hedder det sig, at du skal være bosiddende i Danmark for at være berettiget til at have et personfradrag på skattekortet, men er dette ikke tilfældet, er det ikke ensbetydende med, at du nødvendigvis er helt og aldeles undtaget. Hvis du har arbejdet i Danmark over en længere periode, men endnu ikke er bosat, kan du få et personfradrag, hvis en væsentlig del at din indkomst er fra arbejde i landet. 


Skal du finde dit personfradrag? 


Et personfradrag kan være forskelligt for dig og din nabo. Derfor kan det være en god idé at tjekke op på, hvilken sats der gør sig gældende for dig, hvis du gerne vil have det fulde overblik over din økonomi. Dit personfradrag finder du ved at logge ind fra SKATs hjemmeside, hvor du kan finde alle de oplysninger der gør sig gældende på lige præcis dette område, ligesom du vil kunne finde andre beregninger for den indkomst der kommer til at gøre sig gældende på din konto. 


Du kan overføre dit personfradrag 


Det er ikke altid lige nemt at skulle gennemskue økonomien, men der kan være fordele ved at sætte sig godt ind i tingene. Særligt gør det sig gældende for en viden omkring personfradrag hvis du har en ægtefælle. Det er nemlig muligt, at kunne overføre dit personfradrag til din ægtefælle, hvis det giver mening økonomisk, således at der samlet set bliver betalt mindre i SKAT, end hvad der ellers ville gøre sig gældende hvis du beholdte personfradraget selv. Dermed kan der i den sidste ende være mere på kontoen, ved at samle fradraget fra jer begge på et enkelt skattekort. 


Blev du klogere? :0)

Kontakt os

Enten via kontaktformularen eller direkte pr email post@kerp.dk