Ordbogen
Få svar på en masse mystiske termer
For at forstå et likviditetsbudget, skal du først forstå, hvad likviditet er. Likviditet er udtryk for, i hvor høj grad en virksomhed er i stand til at betale sin kortfristede gæld. Den måles med likviditetsgrad, som er defineret som forholdet mellem omsætningsaktiver – som er kontantbeholdning, tilgodehavender og varelager – divideret med kortfristet gæld.
Og så er vi fremme ved likviditetsbudgettet, som er en samlet oversigt over de forventede indtægter og udgifter i virksomheden, køb og salg af aktiver, og afvikling eller optagelse af gæld, sådan at din virksomhed kan afgøre, hvornår der er overskudslikviditet og hvornår der er behov for likviditet.
I rigtig mange brancher har virksomheder stor forskel mellem hvornår udgifter skal betales, og indtægter kan faktureres. Tænk for eksempel på en landmand, der avler korn. Alle tunge udgifter betales i 1. halvår, mens fakturering først sker, når der er høstet – det vil sige i 2. halvår.
Landmanden vil have et likviditetsproblem mellem 1. og 2. halvår, medmindre han har adgang til lånemuligheder eller selv har kapital, som kan bruges på udlæg til udgifterne.
Heldigvis er der mange, der gerne vil bistå virksomhederne med både at opbevare overskudslikviditet og udlåne penge. Men det er altid bedst at gøre før problemerne er opstået. Ved at være tidligt ude og kende likviditetsbudgettet, kan man som virksomhed undersøge, hvem der har det bedste tilbud på långivning, eller de bedste renter, hvis man vil placere sin overskudslikviditet.
Et likviditetsbudget er kun noget værd, hvis det bliver brugt til noget. Og hvis dit likviditetsbudget ikke viser nogen problemer, er du på den grønne gren. Så kan du overveje, om du kan investere din overskudslikviditet i nye projekter, værdipapirer eller anden placering.
Men viser likviditetsbudgettet, at du får problemer undervejs i året, så skal du gøre noget. Og hvad du skal gøre, afhænger af, om dine problemer er permanente eller bare periodiske.
Periodiske problemer kan overkommes med låntagning, mens permanente problemer kræver at du graver lidt dybere – f.eks. ved at reducere personaleomkostninger, husleje, at leje aktiver i stedet for at eje eller aftale afdragsordninger om moms eller skat.
Det er aktiviteter, der gør ondt, fordi de skærer ind i virksomhedens hjerteblod. Men det er bedre at gøre det tidligt, end hvis du bliver tvunget til det, fordi virksomhedens likviditet er for dårlig. Permanente likviditetsproblemer er også et tegn på et mere grundlæggende problem i virksomheden, som du bør tage hånd om så hurtigt som muligt.
Blev du klogere? :0)
Kontakt os
Enten via kontaktformularen eller direkte pr email post@kerp.dk