Ordbogen

Få svar på en masse mystiske termer

Læsetid: 3 minutter Sidst opdateret: 30-01-2023

Hvad er et gældsbrev?

Hvad er et gældsbrev?


Hvis du indgår et lån, skal der udfærdiges et gældsbrev mellem dig og vedkommende, der har lånt dig pengene. Det kan f.eks. være en privatperson som et familiemedlem eller en ven. Med andre ord er et gældsbrev en skriftlig aftale, som låntager og långiver indgår, hvori låneforholdet bliver beskrevet.


Det er et juridisk bindende dokument, og det bliver brugt til at holde styr på forholdene for gælden. For långiver er gældsbrevet en sikkerhed for, at vedkommendes penge faktisk bliver tilbagebetalt.


Hvad skal der stå i et gældsbrev?


I bund og grund kan et gældsbrev være ret simpelt af udforme–men der er dog nogle detaljer, du skal have in mente, når det skal laves mellem privatpersoner.


Der skal som minimum stå informationer om både låntageren og långiveren, og så skal begge parter skrive under, før dokumentet er juridisk gyldigt. For at gøre gældsbrevets gyldighed endnu stærkere, kan I også få en tredjepart til at underskrive, et såkaldt vitterlighedsvidne. Det kan være et andet familiemedlem, en fælles ven, en kollega eller en advokat.


Det er også en fordel at skrive ind i aftalen, hvornår det lånte pengebeløb senest skal være betalt tilbage. Skriver I ikke en dato for tilbagebetalingen, gælder §5 i Gældsbrevsloven, der kort fortalt siger, at låntager er forpligtet til at betale gælden tilbage, når långiver forlanger det.


Hvad må der ikke stå i et gældsbrev?


Hvis du låner penge fra en privatperson, er der en ting, I ikke må skrive i gældsbrevet: at lånet årligt nedskrives til et specifikt beløb. Det betyder i grove træk, at vedkommende, der udlåner pengene, ikke må fjerne noget af gælden, så låntager skylder mindre, selvom han eller hun slet ikke har betalt noget af sin gæld tilbage.


Skriver I f.eks., at lånet bliver nedskrevet med et bestemt beløb om året, betragter SKAT beløbet som en gave, der skal betales afgift og/eller indkomstskat af.


Sørg derfor i stedet for at skrive, at gælden afdrages med et beløb om året på en bestemt dato. Når man afdrager, betyder det nemlig, at låntager tilbagebetaler afdragsbeløbet til vedkommende, der har givet lånet.


Altså: skriv ikke, at der frigives penge på specifikke datoer, men at der i stedet afdrages penge.


Må du selv udfærdige et gældsbrev?


Ja, du eller I må gerne selv lave et gældsbrev, for selvom I selv udfærdiger det, er det stadig 100 procent juridisk bindende.


Er der tale om et stort beløb, vælger mange dog at inddrage en advokat, så alle nødvendige detaljer er helt på plads.



  


Blev du klogere? :0)

Kontakt os

Enten via kontaktformularen eller direkte pr email post@kerp.dk