Få svar på en masse mystiske termer
Der vil i virksomheder ofte være fortrolige oplysninger og informationer, som ikke må viderebringes til andre. Her gør man derfor brug af en NDA, som står for Non Disclosure Agreement. En NDA kaldes også for en fortrolighedserklæring eller -aftale, og det er en skriftlig og bindende aftale, der har til opgave at beskytte mod videregivelse af ømtålelig information.
En NDA bliver oftest benyttet af virksomheder, der kan have fortrolige informationer, som ikke må gives videre til andre. Derfor vælger mange at udforme og underskrive en fortrolighedserklæring inden et møde med en anden virksomhed. Her skriver begge parter under på, at de oplysninger, der diskuteres på mødet, ikke må viderebringes.
De fortrolige oplysninger kan indebære alt lige fra kundeinformationer og generel information om en virksomhed til erhvervshemmeligheder. Det kan også gælde oplysninger om en ny opfindelse eller et nyt produkt, der ikke er lanceret endnu. En fortrolighedserklæring er derfor relevant, hvis du skal samarbejde med en ekstern virksomhed og gerne vil beskytte de informationer, som denne får indsigt i under jeres samarbejde.
Hvis du og en anden part underskriver en gensidig aftale, betyder det, at retten er på din side, hvis dine oplysninger bliver delt med eller solgt til tredjepart.
En NDA beskytter kun mod viderebringelse af information, der er fortrolig. Dvs. alle oplysninger, som ikke hidtil har været offentligt tilgængelige. Har de derimod allerede været offentliggjort, bliver de ikke betegnet som fortrolige, og erklæringen vil således ikke gælde her.
NDA’er udformes efter specifikke behov. Derfor findes der en del forskellige udformninger. Dog er der særlige punkter, en fortrolighedserklæring altid bør indeholde for at være juridisk gældende.
Bl.a. disse spørgsmål bør en NDA omfatte:
En NDA kan både være gensidig og ensidig, og det er afgørende, når den skal udformes. En gensidig aftale bliver oftest indgået ved et tæt samarbejde, som giver indsigt i begge parters oplysninger. Her bliver begge dækket af aftalen.
Er relationen mere simpel, f.eks. den mellem en arbejdsgiver og medarbejder, bliver fortrolighedserklæringen typisk gjort ensidig. Her spiller databeskyttelsesloven nemlig en rolle. Den siger, at arbejdsgiveren er forpligtet til at beskytte sine medarbejderes fortrolige personoplysninger. Derfor den ensidige fortrolighedserklæring.
Blev du klogere? :0)