Få svar på en masse mystiske termer
Iværksætter er en titel, der sådan set beskrives ganske nemt: Det er en person, der har startet sit eget firma, og som tager nye initiativer og sætter nye projekter i gang. Andre ord, som betyder det samme, er entreprenør eller vækstiværksætter.
De to ord har dog nogle forskelle: En entreprenør, med E, starter en virksomhed fra bunden og driver den uafhængigt. Vækstiværksætter har haft en virksomhed i længere tid og fået den til at vokse.
Iværksætter er ikke en beskyttet titel, for der er ingen konkret uddannelse, du kan tage for at blive det. Du skal starte dit eget firma og være selvstændig erhvervsdrivende, men det er en bred betegnelse. Så længe, du ikke hører under en større virksomhed, kan du med rette kalde dig iværksætter.
For at blive iværksætter skal du have en god idé. Du skal kunne udfylde et hul i markedet, hvis du vil overleve som virksomhed og kunne sælge den til nogen, der kan finansiere dig. Det kan være banken eller særlige programmer, som hjælper erhvervslivet med at vokse. Find også gerne ud af, om der er nogle tiltag i den relevante kommune, der hjælper nye virksomheder med at komme i gang eller klare sig det første års tid.
Du skal desuden sørge for at brænde for det, du sætter i gang. Ellers kan resultatet mærkes, både når du skal søge om finansiering og på dine indtægter.
Som iværksætter skal du sætte dig ind i alt det, en selvstændig virksomhed skal kunne. Det er alt fra momsregistrering og skat til oprettelse af CVR-nummer. Alt efter størrelsen på din virksomhed skal du desuden også finde ud af, om momsregistrering overhovedet er relevant for dig lige nu.
Hvis du vil starte dit eget firma, skal du sætte dig grundigt ind i spillereglerne. Lær fra andre med lignende erhverv, enten i dit lokalområde eller andre steder i landet. Tag ud og snak med folk, og tag ved lære, hvor du kan.
Husk også, at du som iværksætter ikke automatisk dækkes af det sociale system, f.eks. i forbindelse med sygdom, ledighed, barsel eller pension. Du skal kende de nødvendige forsikringer og dække både dig selv, eventuelle medarbejdere og din virksomhed gennem en erhvervsforsikring.
Blev du klogere? :0)