Ordbogen

Få svar på en masse mystiske termer

Læsetid: 3 minutter Sidst opdateret: 25-01-2023

Hvad er en investering?

Hvad er en investering? 


Begrebet investering dækker over en aktiv omdirigering af ressourcer. Når du investerer vil du i stedet for at bruge dine penge i dag lægge dem et sted, hvor de måske kan skabe økonomiske fordele engang i fremtiden. I denne forstand kan en investering betragtes som et alternativ til for eksempel at spare penge op i banken. 


Hvad er fordelene ved at investere? 


Erfaring viser, at en investering som regel kan give et langt bedre afkast end renter i banken. Og fordelen ved at investere er naturligvis, at du kan opnå store fortjenester, som du ikke ville kunne opnå på anden vis. Investeringer har dog også den ulempe, at du aldrig er sikret, at dine investeringer rent faktisk kommer til at kaste penge af sig. Du risikerer også at miste penge, når du investerer. 


Hvem kan investere? 


Som udgangspunkt kan alle mennesker investere. Hvis du gerne vil investere dine penge, kan du dertil enten selv vælge at stå for investeringen, investere gennem en såkaldt investeringsforening eller lave en aftale med din bank om, at de klare investeringen for dig. 


Hvad kan jeg investere i? 


Du kan investere dine penge i mange forskellige ting, herunder aktier, opsparingskonti, kryptovalutaer, ejendomme, råstoffer, guld og obligationer. Hvis du aldrig har prøvet at investere dine penge før, kan du med fordel starte med at investere i aktier. 


Hvordan investerer jeg i aktier? 


Hvis du har besluttet dig for at investere i aktier, skal du starte med enten at kontakte din bank, tage fat i en internetmægler eller selv finde en aktieplatform, hvor du kan købe de aktier, du er interesseret i. 
Når aktierne er købt, kan du enten vælge at sætte dem ind på en såkaldt aktiesparekonto eller i et alment depot. 


Hvad skal jeg være opmærksom på ved aktiekøb? 


Det er vigtigt, at du tager dig god tid til at sætte dig ind i aktiemarkedet, før du foretager et køb. Du bør også undlade at købe aktier for penge, som du snart skal bruge andetsteds, før det kan tage op til flere år, før du kan begynde at se afkast af dine investeringer. Derudover kan det som regel ikke betale sig at investere småbeløb og handle ofte. I stedet bør du sætte mellem 15.000 og 25.000 kroner af, så du kan komme ordentligt i gang, og så dine penge kan passe sig selv og forhåbentlig formere sig. 

Blev du klogere? :0)

Kontakt os

Enten via kontaktformularen eller direkte pr email post@kerp.dk