Ordbogen

Få svar på en masse mystiske termer

Læsetid: 3 minutter Sidst opdateret: 08-10-2024

Hvad er en freelancer?

En freelancer er en person, som arbejder selvstændigt, og som ikke har en fastansættelse. Freelancere bruges til små og store opgaver i firmaer. En freelancer købes til at udføre en bestemt opgave, som firmaet ikke selv har kapacitet eller tid til.


Arbejdsgiveren har ingen forpligtigelser overfor freelanceren i form af betaling under ferie, sygdom, barsel eller pension. En freelancer aflønnes som regel med et honorar for den specifikke opgave.


Freelancere er ikke fastansatte


Freelancere modtager ikke fast månedsløn og er ikke omfattet af de øvrige regler omkring ferie, sygdom, barsel og pension. En freelancer hyres på kontrakt til enkelte opgaver. En freelancer aflønnes sjældent som A indkomst, men med et honorar for hver enkelt opgave.


En freelancer er altså næsten det samme som at være selvstændig.


En freelancer er sin egen chef


At arbejde som freelancer betyder, at man selv sætter sin dagsorden. Man er så at sige sin egen chef. Der er som regel en deadline på en opgave, som freelanceren skal løse for et firma. Freelanceren bestemmer selv hvor og hvornår, han eller hun vil udføre opgaven, så længe den bliver afleveret rettidigt.


Som freelancer bestemmer man selv, hvilke opgaver man vil tage i mod, og hvilke man ikke vil.


Eksempler på opgaver der ofte varetages af freelancere


Der er mange områder, hvor en freelancer er det oplagte valg fremfor at ansætte en ekstra person i firmaet.


Tekstforfatning


I forbindelse med et reklamefremstød for et firma, er der en lang række opgaver, som firmaet selv kan løse. Enkelte områder som eksempelvis tekstforfatningen, er det ikke sikkert at firmaet selv kan løse. Her er det oplagt at bestille arbejdet hos en tekstforfatter, som arbejder freelance.


Opgradering af it


Hvis et firma skal havde opgraderet deres interne it-systemer, og der ikke er en ansat, der kan varetage opgaven, er det en fin ide at ansætte en freelancer, til den specifikke opgave.


Oversættelse


Et firma, der har en hjemmeside, og som gerne vil udvide til eksempelvis Tyskland, kan med fordel ansætte en oversætter, der arbejder freelance, til denne ene opgave.


Hvis et firma sælger produkter, som kommer fra udlandet, er det en god ide at hyre en oversætter til at lave produktbeskrivelserne på dansk.


Journalistik


En pressemeddelelse for et firma skal være fra øverste skuffe. Hvis firmaet ikke har en ansat, der er ord ekvilibrist, er det en god ide at benytte sig af en journalist, der arbejder som freelancer, til at klare opgaven.


 

Blev du klogere? :0)

Kontakt os

Enten via kontaktformularen eller direkte pr email post@kerp.dk