Få svar på en masse mystiske termer
I en virksomhed har man typisk en person ansat, hvis rolle er at have det daglige ansvar for markedsføringen af virksomhedens ydelser eller produkter. Denne person er en CMO, som er en forkortelse for Chief Marketing Officer. På dansk kalder vi stillingen for marketingchef eller marketingdirektør.
I de fleste tilfælde er det en administrationsstilling, som hører til den øverste ledelse af virksomheden. Det vil sige, at en CMO ikke selv bruger meget af sin tid på selve markedsføringen, men at vedkommende i stedet står for planlægning og udviklingen af den.
En virksomheds markedsføring består af rigtig mange elementer, og disse har en Chief Marketing Officer ansvaret for. De konkrete arbejdsopgaver kan variere fra firma til firma, men de vil typisk omfatte:
Som nævnt er CMO ikke en stilling, hvor man selv beskæftiger sig så meget med selve den praktiske markedsføring–det er i hvert fald tilfældet i de større virksomheder. I et mindre firma kan vedkommende godt bruge tid på selve markedsføringen.
Marketingchefens primære rolle er at sikre en succesfuld markedsføring af virksomheden.
En stilling som CMO kræver meget erfaring og en lang række succeser på CV’et. Marketingchefen har et stort ansvar for, at de udarbejdede planer bliver overholdt, og at målsætningerne og budgetterne til markedsføringen er både ambitiøse og realistiske. Budgetterne skal desuden forhandles med virksomhedens CEO, så en CMO skal være i stand til at forsvare dem samt redegøre for, hvilke resultater man forventer at opnå med dem.
I vores digitale tidsalder har marketingchefens rolle ændret sig væsentligt. Derfor skal en CMO have:
Typisk har en CMO en bachelor- og/eller kandidatuddannelse samt omkring 10 års erfaring med marketing. Derudover skal de have haft flere år lange ledelsesfunktioner. CV’et skal altså være langt, før man kan komme i betragtning til et job som marketingchef.
Blev du klogere? :0)