Ordbogen

Få svar på en masse mystiske termer

Læsetid: 3 minutter Sidst opdateret: 08-10-2024

Hvad er EBIT?

Du er måske stød på udtrykket EBIT før, hvis du har arbejdet med eller interesserer dig for virksomheder. På dansk kaldes EBIT også for driftsresultat, men det er en engelsk forkortelse for: Earnings Before Interest (and) taxes.


Det er en betegnelse for det overskydende resultat, en virksomhed har haft af driften, før forskellige ting som renter, skat og lignende er regnet fra. Du kan bruge det til at få et indblik i, hvordan en given virksomhed klarer sig.


Hvad kan man bruge EBIT til?


EBIT er et vigtigt nøgletal, der kan afsløre virksomhedens sundhed og udvikling. Fordi afgifter, skat og renter ikke er medregnet, får du et mere overskueligt sammenligningsgrundlag, når du skal sammenholde virksomheden med andre – og det gælder både i ind- og udland. Du kan nemlig også bruge tallet til at sammenligne virksomheder fra forskellige lande, fordi skat ikke er taget med som en faktor.


Det kan eksempelvis være praktisk at have styr på driftsresultater for virksomheder, hvis du overvejer at investere, men også hvis du vil have et generelt indblik i virksomhedens sundhed og fremtid.


Sådan beregnes EBIT


For at beregne driftsresultatet skal du bruge tal på virksomhedens omsætning, og derefter skal du have trukket forskellige omkostninger fra. Det kan blandt andet være forskellige afgifter, skatter, omkostninger til personale og forbrug af varer.


Hvad betyder EBIT margin?


I forbindelse med driftsresultatet kan det også være en god ide at kende til EBIT-margin, der også på dansk kaldes for overskudsgrad. Hvis du har en virksomhed eller skal analysere en virksomheds økonomi, er det en god ide at have forståelse for overskudsgraden.


Det er et begreb, der dækker over, hvor meget driftsresultatet bliver, når du har trukket driftsomkostningerne fra. Derfor svarer marginen til det, der reelt set er tjent i virksomheden efter udgifterne er betalt.


Marginen bliver beregnet i procenter, så det er nemt at anvende til at sammenligne virksomhedens udvikling gennem tid eller sammenholde virksomheden med andre.


Hvad er EBITDA?


Du kan også støde på betegnelsen EBITDA, der er en forkortelse for: Earnings Before Interest, Taxes, Depreciation (and) Amortization. Det er en betegnelse for virksomhedens driftsrentabiliten, altså hvor rentabel driften er, og det giver et indblik i, om virksomheden er sund og udvikler sig efter hensigten.


For at finde frem til en virksomheds driftsrentabilitet skal man kende de daglige omkostninger ved driften. Gæld og afskrivninger beregnes ikke med i driftsrentabilitet, og det giver derfor et godt billede af virksomheden.


Blev du klogere? :0)

Kontakt os

Enten via kontaktformularen eller direkte pr email post@kerp.dk