Ordbogen

Få svar på en masse mystiske termer

Læsetid: 3 minutter Sidst opdateret: 30-01-2023

Hvad er e-commerce?

E-commerce - hvad er e-commerce?


E-commerce er den erhvervsfaglige betegnelse for e-handel, internethandel og onlinehandel - altså den handel der foregår på internettet via webshops. 


Webshops er i dag forbrugernes foretrukne handelsformat, og der er stor konkurrence og mange om buddet. Du giver derfor dig selv en fordel ved at bruge lidt tid på at sætte dig ind i markedet og målgruppen for på den måde at kunne optimere din markedsføring og derigennem positionere din webshop bedre. 


Hvorfor er e-commerce så populær blandt forbrugerne? 


Der er flere årsager til, hvorfor webshops vinder indpas. Der finde mange grunde, der alle har en relevant og afgørende betydning i forbrugerens købs- og beslutningsproces.


Minimal anstrengelse - få klik før køb


Det er simpelt og nemt at handle online, og det kræver ikke ret meget af forbrugeren. De gode webshops husker sågar vores oplysninger, og vi skal ikke taste noget ind - vi skal blot vælge en vare og godkende et køb.


Komfort - det er nemmere og mere behageligt at handle hjemmefra 


Online shopping er noget, vi kan gøre fra vores sofa. På den måde kan vi i ro og mag vælge ud, hvad vi vil købe, og vi skal ikke forholde os til andre mennesker eller et parkometer - vi fokuserer bedre, når vi handler online.


Hurtig, nem og fleksibel levering


I dag er der mange muligheder for at få leveret - og ofte kan vi selv vælge, om vi vil have leveret varen hjem, eller om vi vil afhente i en nærliggende pakkeshop. 


Tid er penge


Vi lever i en præstationskultur, hvor vi har travlt hele tiden. Vi har ikke tid til at stå i kø, og vi har ikke tid til at køre forgæves - når vi handler online, så ved vi, hvad vi kan forvente, og vores tid er vores egen. 


Hvem er målgruppen - hvem handler typisk online?


E-commerce tiltrækker en meget bred målgruppe, og vi ser forskellige tendenser indenfor alderen 16-64 år. Man ved, at børnefamilierne er den gruppe, der lægger flest ordrer online, men man ved også, at både de unge og de ældre følger godt med.


Familier med større børn vil ofte lægge de største ordrer, men man ser også, at de ældre borgere bliver en mere og mere profitabel målgruppe for webshops. I takt med at teknologien og internet bliver mere tilgængelig og brugervenlig, bliver også den ældre generation mere komfortabel med at handle online. 

Blev du klogere? :0)

Kontakt os

Enten via kontaktformularen eller direkte pr email post@kerp.dk