Ordbogen
Få svar på en masse mystiske termer
Langt de fleste virksomheder har et
dækningsbidrag i deres regnskabsafdeling, og blandt andet af den grund betegnes
det som en af de vigtigste beregninger i et regnskab. Det er netop dette
bidrag, der giver dig en fornemmelse af, hvor mange penge du tjener enten på en
vare du sælger eller på den ydelse, du tilbyder.
Beregning er baseret på, hvor man penge en
kunde har betalt for enten en ydelse eller en vare og de direkte omkostninger,
der har været knyttet til varen eller ydelsen fra din side af. Dermed er det
alt lige fra produktionsomkostninger til transport og mange andre faktorer, der
kan spille ind. Dog betyder det ikke, at det kræver de helt store matematiske
evner at bruge beregningen. Det er nemlig ret simpelt. Formlen lyder: Salgspris
– variable omkostninger = dækningsbidrag. Salgsprisen er fast, mens de variable
omkostninger er svære at regne med, fordi du skal huske at have alle faktorerne
med i regnestykket.
Når du har dit beløb, så kan du sætte det i
forhold til omsætningen og på den måde vil du få en procentværdi, der udgør
dækningsgraden.
Som sagt er det de variable omkostninger, der
kan give problemer, fordi du skal have samtlige med. Hvis du glemmer bare én af
dine omkostninger, vil du få et upræcist resultat.
Samtidig skal du huske ikke at inkludere de
faste omkostninger i form af løn til personale og husleje, da det ikke indgår i
beregningen. Det er som sagt kun variablene. Disse udgøres af emballage,
forsendelse og andre ting, der står som direkte omkostninger til at producere
varen.
Hvis du vil gøre det nemt for dig selv, så kan
du med fordel gå på nettet og finde en lommeregner, der regner netop dette ud
for dig. Denne beder om salgsprisen inklusiv moms, de variable omkostninger
uden moms og så får du dækningsbidraget inklusiv moms i kr. Du kan yderligere
også finde en lommeregner, der kan regne dækningsgraden ud – det vil sige
procenten. Denne beder om dækningsbidraget og salgsprisen inklusiv moms.
Målet med dækningsbidraget er at finde ud af
hvor god en vare er for din forretning. Jo større dækningsbidrag en vare har,
jo bedre er den for din forretning. Derudover får du også et overblik over,
hvor mange penge du får ud af at sælge din vare.
Blev du klogere? :0)
Kontakt os
Enten via kontaktformularen eller direkte pr email post@kerp.dk