BNP betyder bruttonationalprodukt. Og bruttonationalproduktet kaldes ofte et lands samlede produktion i en givet periode for eksempel et kvartal eller et år. Vil man opgøre BNP, skal man finde værdien beregnet med markedspriser af den samlede produktion fratrukket værdien af de varer og tjenester, som er blevet forbrugt undervejs i produktionsprocessen.

Bemærk her, at vi her taler om produktion i bred forstand – det vil sige at alt arbejde, som mennesker udfører, tæller med i BNP. Det er altså ikke kun værdien af varer men også services, som tæller med.

Hvad bruger vi BNP til?

BNP bliver brugt som mål for et lands velstand. Jo højere BNP pr. indbygger, jo mere velhavende siger vi, at landet er. Og i og med at BNP måler den værdi, et land ”tilføjer”, så er BNP således et mål for et lands evne til at skabe værditilvækst med sin økonomi – altså at få så meget som muligt ud af de ressourcer, landet nu en gang har.

Langt de fleste lande opgør deres BNP, hvilket gør, at man kan sammenligne lande direkte. Værdien af BNP er tæt forbundet til en lang række parametre, der er vigtige for samfundet. Det gælder bl.a. skattebetalinger og arbejdsløshed og i mindre grad sundhed og uddannelse.

Alle lande stræber efter et stigende BNP over tid, fordi et stigende BNP opfattes som et sundhedstegn for et land, mens et dalende BNP ses som udtryk for krise. Udviklingen i BNP over tid betegnes som et lands økonomiske vækst, og den følger de fleste lande meget tæt.

BNP er blevet kritiseret gennem tiden

Igennem de sidste mange år er BNP blevet kritiseret for flere forhold.

En af de væsentligste anker mod BNP er, at den ikke måler ikke ulighed i et samfund. Et BNP pr. indbygger kan således godt stige, selvom hovedparten af et lands befolkning ikke oplever stigning, I stedet sker værdistigningen alene for en meget lille gruppe, der bliver markant mere velhavende. Er der således en unfair økonomisk fordeling i et land, fanger BNP det ikke.

Desuden er BNP blevet kritiseret for ikke at tage højde for behovet for bæredygtighed. Der måles kun varer og tjenester – ikke omfanget af slid på naturressourcer, miljøvenlige produktionsmetoder, en sektors CO2-påvirkning eller andre faktorer, der måske også skal tages med, når man vurderer et lands økonomiske formåen.

Dette ændrer dog ikke på, at BNP fortsat er et meget vigtigt begreb, når man vil bedømme et lands økonomiske tilstand og formåen.