Ordbogen
Få svar på en masse mystiske termer
Bitcoin er en bestemt type kryptovaluta, som, ligesom fysisk valuta, har en symbolsk værdi. Det er altså et produkt, som der er bred enighed om er noget bestemt værd. Bitcoins udstedes gennem platformen Blockchain, og de kan bruges til at handle med i forskellige sammenhænge.
I Danmark er det dog ikke en udbredt betalingsform, men ud over at være en populær form for investering, kan det også bruges som betaling flere steder i verden på f.eks. restauranter eller webshops.
Bitcoin bliver ikke styret af nogen stat eller bank, hvilket vil sige, den er decentraliseret. Fordi valutaen styres gennem blockchain-systemet, er alle transaktioner med valutaen tilgængelig for offentligheden. Det skal sikre mod hackerangreb og snyd.
Bitcoins opbevares i en wallet, som er en form for en digital pengepung. Den er tilknyttet et personligt ID, så du kan sende og modtage valutaen.
Valutaen er skabt efter den idé, at der er et maksimalt antal, som ikke er blevet frigjort med det samme. Loftet er sat til 21 millioner.
For at få fat i nye bitcoins, altså ikke bare købe dem, kan man kaste sig ud i det, der hedder Bitcoin Mining. Det kræver nogle computere, der både er meget stærke og meget avancerede, så de kan udregne forskellige matematiske løsninger, som kan lukke op for nye bitcoins.
Jo flere virksomheder og lande, der begynder at bruge valutaen, jo mere stiger den i værdi. Tillid er en anden stor faktor, og kursen prissættes efter udbud og efterspørgsel.
Bitcoin blev udviklet tilbage i 2009, men den er vokset med en forbløffende hast og har i dag en svimlende værdi. Hvis du er i besiddelse af Bitcoins fra de tidligere år, kan du godt regne med, at du har en stor sum penge stående.
Der er mange eksperter, der regner med, at valutaen kommer til at vokse støt, og nogle tror, det bliver den største ændring i verden siden opfindelsen af internettet. Omvendt er der også dem, der mener, at den ekstreme stigning tegner på en økonomisk boble, som nemt kan briste.
Du bør ikke investere i kryptovaluta, hvis du i forvejen er stramt spændt for rent økonomisk. Konsulter altid en ekspert, hvis du ikke har prøvet at investere før, og træf dine valg med stor omhu, så du ikke ender med enten gæld eller taber hele din formue på én gang.
Blev du klogere? :0)
Kontakt os
Enten via kontaktformularen eller direkte pr email post@kerp.dk