Få svar på en masse mystiske termer
Et årsregnskab er en samlet oversigt over, hvordan en virksomhed har klaret sig i et bestemt år. I et årsregnskab fremgår både indtægter, udgifter og eventuelle nøgletal. Med et årsregnskab kan du få et overblik over, hvor sund din virksomhed er, samtidig med at den er nødvendig, når myndighederne skal dobbelttjekke, om alt er bogført korrekt.
Der findes flere forskellige virksomhedstyper i Danmark, og det er ikke alle, der har samme krav til et årsregnskab – og om der overhovedet skal udarbejdes et årsregnskab eller årsrapport. Hvis du driver en personligt ejet virksomhed – for eksempel en enkeltmandsvirksomhed eller en PMV – har du ikke pligt til at udarbejde et årsregnskab.
Du kan dog sagtens vælge at udarbejde sådan en oversigt, da det ofte kan komme dig til gode, hvis myndighederne afkræver indblik i din virksomheds økonomi. Desuden giver det dig selv et indtryk og overblik over økonomien i din virksomhed. I så fald er der nogle bestemte krav til, hvad et årsregnskab skal indeholde, og disse krav afhænger i høj grad af, hvor stor din virksomhed er.
I Årsregnskabsloven kan du finde ud af, hvad kravene for din specifikke virksomhed er. Dog er minimumskravene for et årsregnskab altid:
Det er vigtigt, at du har bilag for alt i din virksomhed. Du skal kunne dokumentere alle de indtægter og udgifter, du har haft i løbet af året, og du skal kunne bevise, at der er redegjort for hver en krone.
Langt de fleste selvstændige i Danmark anvender et digitalt regnskabsprogram. Der findes flere gode muligheder på markedet, som er designet til at gøre bogføringen så enkel og overskuelig som muligt, og med et regnskabsprogram har du også god mulighed for at notere og gemme alle bilag i løbet af året.
Hvis du lige fra starten har sikret dig, at alle indtægter og udgifter løbende er ordentligt redegjort for, bliver udarbejdelsen af et årsregnskab så let som en leg sidst på året. På den måde kan du også slippe for den dyre revisorregning, der ofte følger med et årsregnskab.
Blev du klogere? :0)