Ordbogen

Få svar på en masse mystiske termer

Læsetid: 3 minutter Sidst opdateret: 26-01-2023

Hvad betyder franchise?

Hvad betyder franchise?


Franchise er en forretningsform, der er brugt i mange store lande. Du kender helt sikkert til en masse forskellige franchises, som du ser i din hverdag. Det går ud på, at en franchisetager tilkøber sig retten at drive forretningen indenfor et bestemt franchise koncept.


Det betyder altså, at du køber retten for at drive en kopi af en anden persons forretning. Her er fastfood-giganten McDonald's et godt eksempel på en franchise. 


Hvordan bliver man en franchisetager?


Hvis du godt kunne tænke dig at blive en del af en franchise, så skal du højst sandsynligt betale for det. Du vil oftest starte med at betale et engangsbeløb. Det er meget forskelligt, hvad størrelsen på beløbet er, da det ofte handler om, hvilken branche du befinder dig i. Herudover spiller størrelse på den pågældende franchise også rigtig meget, men det vil være angivet i franchisekontrakten. 


Det er meget vigtigt, at du går igennem kontrakten for at være sikker på, at du har helt styr på de forskellige betingelser og vilkår, der er gældende for din aftale. Du kan med fordel finde en rådgiver, der er ekspert i franchisekontrakter for at være på den sikre side.


Regler du skal være opmærksom på


Det er den danske aftalelov, som du skal være opmærksom på. Der er ikke nogen konkrete regler, som du skal være ekstra opmærksomme på. Du skal dog være opmærksom på, at der kan være særtilfælde, hvor du skal kende til markedsføringsloven, købeloven eller produktansvarsloven. 


Hvordan fungerer franchising?


Når du har betalt et engangsbeløb, så køber du dig på en måde ind i bestemt koncept. Du vil derfor skulle følge bestemte retningslinjer og regler, som franchisegiveren har bestemt. Det er meget forskelligt fra franchise til franchise, men det er ofte ting såsom pris, indretning og produkter. 


Der er mange fordele ved franchising, da det gør det muligt at komme ind i et kendt koncept, som fra start vil kunne tiltrække kunder. Det er de færreste danskere, der tænker over, at det ikke er den samme ejer, når de går ind på forskellige Mcdonalds. Det kan derfor give et stort boost, hvis du er en del af en franchise, der er succesfuld.


Det betyder dog også, at du afgiver meget af din frihed. Du skal følge deres regelsæt, som de har lavet. Det er derfor også vigtigt, at du er opmærksom på vilkår, hvis der skulle ske en fejl eller to i forhold til regelsættet. 


Blev du klogere? :0)

Kontakt os

Enten via kontaktformularen eller direkte pr email post@kerp.dk