Ordbogen

Få svar på en masse mystiske termer

Læsetid: 3 minutter Sidst opdateret: 06-10-2024

Hvad betyder aktie?

En aktie er et værdipapir, der er et bevis på, at du er medejer i en virksomhed. Du kan som privat aktionær købe dig ind i selskaber på forskellige børser, hvor du betaler aktiens pris for at eje den. Når du er medejer af en virksomhed, fordi du har købt aktier, så har du flere måder at tjene penge. 

Hvis prisen på aktien stiger, så kan du sælge dine aktier med fortjeneste. Nogle virksomheder vælger også at udbetale udbytte til deres aktionærer, hvilket er en anden måde, som du kan tjene penge.

Hvordan fungerer en aktie?

Aktier er en andel af en virksomhed. Størrelsen på virksomheden har meget at skulle sige i, hvad aktien har af betydning og pris. Alle aktionærer i et firma, er altså medejere af virksomheden. 

Aktien skal være tilskrevet en værdi, hvor alle aktier i virksomheden udgør aktiekapitalen. Den med aktiemajoriteten er ejeren af selskabet. Ejerskabsfordelingen bliver dog fordelt på baggrund af dem, der ejer aktier i virksomheden. 

Hvilke aktieklasser findes der?

Der findes flere forskellige aktieklasser, som en virksomhed kan vælge at udstede aktier i. De inddeles i A- og B-klasser, der hver især har deres funktioner og egenskaber. 

A-aktier giver dig ofte mere indflydelse på selve virksomheden og vil i de fleste tilfælde give aktionæren mere medbestemmelse i en virksomhed. 

B-aktier repræsenterer udelukkende ejerskabet af aktien og derved også virksomheden. Aktionæren får ved en B-aktie ikke nogen særlig indflydelse i virksomheden. 

Hvilken betydning har en aktiekurs for en aktie?

Aktiekursen har meget stor betydning for en aktie. Aktiekursen er et udtryk for prisen på en bestemt aktie. Prisen på en aktie bestemmes af flere forskellige faktorer. Det er dog hovedageligt udbud og efterspørgsel. Hvis der er mange personer, der gerne vil købe en bestemt aktie, så vil prisen stige og omvendt. 

Herudover spiller virksomheden bagved en aktie også en markant rolle. En aktie er med til at give en vurdering af, hvor meget virksomheden er værd. Her har virksomhedens tilstand og drift en stor rolle, da det ofte er her, at aktionærer kigger hen, når de overvejer at købe en aktie. 

Aktionærer kan tjene penge på en aktie, hvis aktiekursen stiger efter, at de har købt en aktie. Der snakkes her om afkast, hvor afkastet er positivt, hvis prisen på aktien stiger eller et negativt afkast, hvis aktien falder i pris. 

Blev du klogere? :0)

Kontakt os

Enten via kontaktformularen eller direkte pr email post@kerp.dk