Hjælp til Bogføring

Find svar på Ofte stillede spørgsmål & generelle hjælpeguides.

Vi har lavet en række hjælpeguides til brug i dagligdagssituationer og generel forståelse i brugen af systemet.

Guides ligger under kategorien med samme navn som menu punktet.

Opsæt klassekladde regler

Sådan opsætter du regler for automatisk postering i kassekladde indstillinger

I kERP har du mulighed for at gøre bogføringen endnu nemmere ved at opsætte regler i kassekladde indstillinger. Disse regler gør det muligt at automatisere udfyldningen af posteringer baseret på specifikke ord eller tekstlinjer, hvilket kan spare dig for tid og reducere manuelle fejl.

Automatisér din bogføring med regler

Ved hjælp af kassekladde indstillinger kan du oprette specifikke regler, der matcher tekstlinjer fra indlæste filer, såsom bankfiler. For eksempel, hvis en postering i banken er mærket som "Rente", kan du oprette en regel, der automatisk bogfører denne postering på konto 3670, som jævnfør den offentlige standardkontoplan er kontoen for renter fra banken.

Sådan opsætter du en regel i kassekladde indstillinger:

  1. Gå til indstillinger: Under hovedmenuen i kERP, vælg Kassekladde.
  2. Opret en ny regel: Klik på + tegnet og indtast den tekst, som reglen skal gælde for (f.eks. "Rente").
  3. Vælg bankkonto: Herefter vælger du den relevante bankkonto
  4. Vælg evaluering: Om teksten skal være præcis "Lig med" eller "Indeholder"
  5. Beløb: Vælg om du vil afgrænse indenfor et minimum og maksimum beløb
  6. Modkonto: Vælg den konto beløbet skal posteres på. f.eks 3470 Renter fra banken.
  7. Automatisk bogføring eller manuel godkendelse: Du kan vælge, om reglen skal bogføre posteringen automatisk, eller om den blot skal oprette kladdeposteringer, som du derefter kan gennemgå - eventuelt tilknytte bilag og herefter godkende.
  8. Aktiv: Du har mulighed for at sætte regler til og fra.

Med denne funktion kan du opsætte flere regler, der matcher bestemte transaktionstyper eller beskrivelsestekster, hvilket gør hele processen mere effektiv.

Øget fleksibilitet og kontrol

Denne automatisering kan reducere arbejdsbyrden og sikre, at dine posteringer altid bliver korrekt placeret i bogføringen. Du har dog stadig fuld kontrol over dine posteringer, da du kan vælge at godkende dem manuelt, hvis du ønsker det.

Mener du der mangler en guide? Så er du velkommen til at smide os en mail på post@kerp.dk

Kontakt os

Enten via kontaktformularen eller direkte pr email post@kerp.dk