Hjælp til Bogføring

Find svar på Ofte stillede spørgsmål & generelle hjælpeguides.

Vi har lavet en række hjælpeguides til brug i dagligdagssituationer og generel forståelse i brugen af systemet.

Guides ligger under kategorien med samme navn som menu punktet.

Det dobbelte bogholderis princip

kERP er bygget på det dobbelte bogholderis princip, som er en grundlæggende metode inden for regnskab, som sikrer korrekt registrering og afstemning af økonomiske transaktioner. For at kunne benytte systemet er det derfor en fordel med en grundlæggende forståelse for principperne heri. Metoden bygger på, at hver økonomisk transaktion registreres to gange – en gang som en debetpost og en gang som en kreditpost. Dette skaber en balance i regnskabet, hvor summen af alle debetposter altid skal være lig summen af alle kreditposter.

Hovedprincipper

To poster pr. transaktion

Hver transaktion påvirker mindst to konti. For eksempel, når en virksomhed køber en vare, reduceres kontanterne (kredit), mens varelageret øges (debet).

Debet og kredit:

  • Debet bruges til at øge aktiver eller reducere passiver og egenkapital.
  • Kredit bruges til at reducere aktiver eller øge passiver og egenkapital.

Balance

Regnskabet holdes i balance ved at sikre, at summen af debetposter er lig summen af kreditposter. Dette er grundlaget for balanceligningen:

Aktiver = Passiver + Egenkapital

Transaktionslogik

Hver økonomisk transaktion skal kunne spores og forklares ved hjælp af de involverede konti.

Eksempel

Forestil dig, at en virksomhed køber inventar for 10.000 kr. kontant:

Debet: Inventarkonto (øges med 10.000 kr.)

Kredit: Kontantkonto (reduceres med 10.000 kr.)

Afhængig af din kontoplan kunne dette se ud som nedenstående i en kassekladde i kERP:

Efter transaktionen er registreret, er summen af debet og kredit stadig den samme, hvilket opretholder balancen i regnskabet.

Fordele

Nøjagtighed: Det dobbelte bogholderi reducerer risikoen for fejl og gør det nemmere at opdage dem, fordi regnskabet altid skal balancere.

Overskuelighed: Metoden giver et klart billede af virksomhedens økonomiske situation ved at vise, hvordan transaktioner påvirker forskellige konti.

Lovkrav: Metoden understøtter gældende lovgivning og standarder for regnskabsføring, hvilket for mange virksomheder er en forudsætning for at kunne aflægge regnskab, samt at indhente eventuelt påkrævede revisorgodkendelser.

Mener du der mangler en guide? Så er du velkommen til at smide os en mail på post@kerp.dk

Kontakt os

Enten via kontaktformularen eller direkte pr email post@kerp.dk